Spring direkte til hovedindholdet Spring direkte til sidefane

Krampe lancerer en ny, optimerede Heavy Duty HD700 entreprenørvogn Endnu bedre stabilitet og manøvredygtighed

Siden Krampe for to år siden sendte sine kraftige tre-akslede Heavy Duty-tipvogne på markedet, har de bevist deres styrke i krævende terræn og under hårdt arbejde. Nu kommer producenten med en opgraderet udgave af modellen HD700 – og her er der især lagt vægt på stabilitet, manøvredygtighed og brugervenlighed.

Mere smidig – også hvor pladsen er trang
For at gøre vognen lettere at håndtere under snævre forhold er bredden af den nye models ramme reduceret til 800 millimeter. Det giver plads til 650’er-dæk og hydraulisk tvangsstyring, uden at vognens samlede bredde overstiger 2,55 meter. Resultatet er en mere smidig og jordskånende kørsel – som især er en fordel ved arbejde på byggepladser eller kørsel på smalle veje med begrænset plads til at manøvrere på.

Frontcylinder giver ekstra stabilitet
Når de tunge læs tippes, stilles der store krav til stabilitet. Derfor har Krampe nu udstyret HD700 med en frontal løftecylinder. Det giver markant bedre balance og sikkerhed under aflæsning i forhold til de tidligere modeller – selv når der arbejdes i ujævnt terræn. 

Produceret til hårdt arbejde
Den nye Krampe HD700 er bygget til krævende opgaver, og flere detaljer er blevet forstærket og forbedret. På Agritechnica viser Krampe en HD700 med:

  • et hydraulisk BPW-anlæg
  • luftaffjedring, som er standard for at give kunderne maksimal kørekomfort.
  • baglygter, der er flyttet højere op og beskyttes af ladet under tipning – det mindsker også risikoen for skader og ophobning af skidt.
  • forlængede kantskærme, der beskytter hjulskærmene bedre mod stenslag og slid.
  • en 8 mm bundplade i slidstærkt HB450-stål, som nu er standard. 

Ny AluTop-overdækning
Messeudgaven af Krampe HD700 er udstyret med den nye AluTop-overdækning, som Krampe selv har udviklet. Systemet kombinerer hurtig betjening med en solid, vejrbestandig beskyttelse af ladets indhold, hvilket er en praktisk løsning, når materialet skal holdes tørt og sikkert på plads under transport. 

Modulopbygget og fleksibel
Krampe holder fast i den modulære opbygning af deres vogne. Rammen på HD700 er således identisk med den, der bruges på HP30. Det betyder, at ladet nemt kan udskiftes, hvis vognen på et senere tidspunkt skal bruges til andre opgaver. 

Den opdaterede Heavy Duty HD700 forventes klar til levering fra 2026.

Flere billeder