Krampe AluTop hurtig og vejrbestandig lastafdækning
Krampe udvider nu sit sortiment med endnu en egenudviklet afdækningsløsning, der i store træk består af faste, profilerede aluplader, der foldes op over og ind over læsset. Systemet har fået navnet Krampe AluTop og vises på Agritechnica. Med AluTop tilbyder Krampe et gennemtænkt og praktisk afdækningssystem, der lever op til både landmænds og entreprenørers høje krav til driftssikkerhed og brugervenlighed, samtidigt med at systemet matcher lovgivningskrav om tildækning under landevejstransport i visse lande.
Den nye Krampe AluTop er et afdækningsstystem, der hurtigt og konsekvent afdækker læsset med alu-plader og giver Krampes kunder mulighed for at kombinere effektiv og hurtig afdækning med høj vejrbestandighed. Systemet udbygger Krampes udvalg af overdækninsløsninger. Systemet styres hydraulisk fra førerkabinen, arbejder via hydrauliske cylindre, kræver ikke meget vedligeholdelse og er udviklet med fokus på brugervenlighed, så chaufførerne nemt kan anvende det i hverdagens mange transportopgaver.
Svaret på mange kunders ønske
Med Krampe AluTop tilbyder Krampe en efterspurgt løsning for kunderne i de lande, hvor der er stramme regler for lastafdækning. I Holland skal 90 % af læsset ved f.eks. kartoffeltransport på landevejen være dækket af et fast materiale, så der er AluTop en ideel løsning. Den type regler findes ikke i Danmark endnu, men Krampes danske salgschef Kenneth Brønner vil ikke blive forundret, hvis det kommer. ”Vi har allerede set store aftagere af landbrugsprodukter som f.eks. halmværker kræve, at deres leverandører gør mere end lovgivningens krav, og mon ikke dét i kombinationen med EU’s trang til fælles regulativer og alm. sund fornuft kommer til at resultere i flere afdækkede landbrugsvogne i fremtiden?”
Også ved transport af følsomme varer viser AluTop sine styrker ved at skåne afgrøderne mod vind og vejr. En AluTop beskytter f.eks. afgrøder som kartofler mod både regn og kraftig solpåvirkning. Også transportspildet af dyre afgrøder som frøgræs eller andre specialafgrøder, hvor hver kilo tæller i regnskabet, vil blive reduceret til stort set nul, når afdækningen er på plads. Et helt tredje område, hvor AluTop-løsningen er afprøvet med succes, er som afdækning på entreprenørvogne, hvor uafdækkede transporter af jord, grus, nedrívningsaffald nemt fører til forurening af vejstrækninger, stenslag og andre uhensigtsmæssigheder.
Den lette konstruktion i aluminium gør, at vægten holdes nede, så vognenes maksimale tilladte vægt på landevejene påvirkes ikke væsentligt af en AluTop. I praksis har AluTop allerede vist sit værd på både udvalgte entreprenør- og landbrugsvogne.
Fra 2026 vil nye Krampe-vogne kunne bestilles med AluTop fra fabrikken. Derudover bliver det muligt at eftermontere systemet på eksisterende Krampe-vogne, hvorimod en tilpasning til andre mærker ikke er planlagt på nuværende tidspunkt.